lørdag den 8. oktober 2011

8. Oktober 2011

Hmm... Det er vist ret lang tid siden jeg har skrevet... ;)

Mikky har lært alt det jeg stillede krav til at jeg skulle have lært ham - og mere end det. Selvom vi er nået så langt, er der selvfølgelig altid nogle ting som altid kan gøres bedre :) Han kan være løs over alt. Det der bare er problemet er at han jo er jagthund og hvis han en meget meget sjælden gang får øje på en kat, fugle eller andet meget spændende - så er han væk. Han kommer selvfølgelig tilbage efter et helt til et halvt minut - men der er det skræmte dyr jo også væk. Det er nærmest umuligt at fjerne deres jagtinstinkt fuldkommen - hvilket også ville være synd, når de synes det er så sjovt. Men jeg synes stadig det ville være rart hvis han lod være med at løbe ind i haverne og efter de stakkels katte. Så jeg vil prøve at lære ham at komme lige i det jeg kalder på ham, uanset hvor han er på vej hen. Det vil tage sin tid og da det ikke er noget jeg forventer han skal lære lige med det samme, så tager vi det bare helt stille og roligt.

Jeg skal på efterskole til næste år, hvilket bliver rigtig hårdt, for han kan ikke komme med. Men det fortæller jeg lidt mere om senere. :)

torsdag den 26. maj 2011

26 Maj 2011

Mikky og jeg er startet til agility og rykket et niveau højere op til lydighedstræning. Så hver lørdag står vi op kl. 08:00 om morgenen for at nå til agility kl. 09:00 til 10:30 og så når vi lige hjem og slappe en lille smule af og så er det videre til lydighed kl. 12:30 til 13:30. Så det er noget af en hård dag for os begge! Men vi elsker det! Efter han er blevet kastreret er han blevet endnu mere lydig og det er bare dejligt!:D det går bare fremad og vi bliver begge bedre for hver dag!

søndag den 3. april 2011

d. 3 april 2011 - En lang gåtur

I går havde jeg købt en ny Hunter sele til Mikky. Så vi MÅTTE bare ud at prøve den! Vi gik en lang tur på halvanden time, for os selv. Meget af tiden gik vi langs stranden, hvor han jo fik lov til at gå løs. Han gik højst 5 meter væk fra mig, hvis ikke han gik ved siden af mig, og stoppede hele tiden op for at kigge tilbage efter mig. Vi trænede også plads osv. og det gik rigtig fint! Han kom når jeg kaldte, men jeg måtte gøre mig en lille smule interresant to ud af jeg ved ikke hvor mange gange. Det er sjovt hvor anderledes og lydig og dygtig han pludselig bliver når Pjuske ikke er med. Men det var en rigtig god tur, som vi begge nød rigtig meget! Jeg tror også selen hjælper lidt på at han ikke trækker så meget i snoren, for han trak slet ikke..

I går formiddags skulle vi jo så til hundetræning. Vi skulle mødes ude i Asserbo ved Fakta. Men da vi kom derud til tiden var de der ikke. Det var den rigtige adresse osv. og jeg havde også skrevet til hende at vi kom. Så det var lidt ærgeligt. Men så gik mig og mor bare selv en tur med hundene i skoven, hvilket de elsker!

Så da dagen i går efterhånden var gået, havde jeg en meget træt hund, der som rigtig godt i nat!;D

lørdag den 26. marts 2011

26 Marts 2011

I dag var vi til en ikke helt normal træningsdag. Vi var taget til frederikssund station for at træne mellem toge, busser, biler og fremmede mennesker. Som altid var Mikky rigtig dygtig og den helt tydeligt den bedste på holdet. Han sagde ikke det mindste til hverken toge, busser eller andet og han gik direkte ind i togene og han gik fint inde i toget og gik lige så fint ud igen. Han kunne dækkes af og jeg kunne gå ca. 5 m. væk fra ham, hvis ikke det var mere, midt ude på peronnen mens togene kom kørende fra begge sider og mennesker gik omkring ham. Han blev ved med at ligge/side så fint og ventede på jeg enten kaldte på ham eller han fik lov til at rejse sig. Vi trænede også på en figur, der stod i midten på en vendeplads/lille rundkørsel, så bilerne kørte også rundt omkring fikuren dér. Han som den eneste klatrede op på  toppen og ned igen og jeg kunne også dér dække ham af PÅ figuren og gå fem meter væk fra ham. Han gik rigtig fint på plads hele tiden og snoren var aldrig stram, han lytrede fint på stemme og kropssprog. Det er tydeligt at han er ved at blive ektremt god og også jeg har allerede nu lært ektremt meget i de ca. 8-9 mdr. jeg har haft ham. Så tænker jeg på hvor meget vi begge kan lære i al den tid han lever. Jeg tør helt sikkert væde med at vi begge bliver ubeskriveligt gode. Allerede nu er det tydeligt vi er et mega godt makkerpar og han elsker når jeg vil træne med ham og gør sit allerbedste for at gøre det korrekt. MEGET SAMARBEJSVILLIG!!!

Jeg er blevet i tvivl igen om hvilken hundetræner jeg skal gå hos. Nu er jeg mest på Hildurs(nuværende) hold. Men jeg er stadig meget i tvivl. Også på grund af agilityen der snart bliver det vigtigste, som der også skal være tid til og det går ikke der er lydighedstræning og agility på samme tid. Så.. hmmm....

Måske skal vi prøve at tage ud til Hillerød agility i morgen og se. Jeg er meget spændt og håber det kommer til at gå godt. Men nu må ve se om det bliver til noget, ellers tager vi i hundeskoven:)

tirsdag den 22. marts 2011

D. 23 Marts 2011

Vi var til hundetræning igen i lørdags og jeg har fundet ud af, at hun sinpelthen ikke er god nok, træneren. Så jeg har besluttet mig for at når sæsonen er slut, vil jeg starte hos hende jeg tidligere gik hos, Susanne Lehn. Hun bruger dog ikke godbider, hvilket jeg gør. Men hun er helt klart MEGET bedre! Agility starter vi også snart til igen og jeg har tænkt mig at ringe til dem indenfor de næste dage. Desværre er Mikkys hold på samme tid som alm. træning, så vi må vente til sæsonen er slut, da vi har betalt. Ellers går det fint. Han kommer 8/10 gange jeg kalder og for det meste er det fordi han får øje på noget spændende. Men det er stadig næsten umugeligt hvis han får øje på en anden hund, kat eller lign. Men det hedder jo bare træning, træning, træning og ja, atter træning. Fri for fod kan han, hvis der ikke går alt for lang tid, for så bliver det for kedeligt syntes han, så det skal også stadig trænes.

onsdag den 9. marts 2011

Det første indlæg

Ja, det er så mit første indlæg på den blog, som jeg har lavet, for at opdatere Mikky, hans udvikling osv.

Mikky er lige blevet 10 mdr. Han er ved at være rigtig god til at komme når man kalder, selv hvis han får øje på noget spændende. - Men det hjælper også en del, når man har godbidder med i lommen;) Han kan også gå nogenlunde fri for fod, men det skal stadig trænes. Han er også blevet super dygtig til spor og han elsker det! Agility træner vi en gang imellem ude i haven og vi skal starte i agility-klubben inden længe.